Dansk      
 

Inde fra Atelieret:

Jeg er meget glad for at være med på dette års Kirkeudstiling på Østerbro, denne gang i Lundehus Kirke. Jeg glæder mig til at skabe værker specifikt til dette anderledes kirkerum. På min solo i Galleri Nybro har jeg denne gang inviteret et par dygtige kolleger med: Den fabulerende bronzeskulptør Helle Rask Crawford og grafikeren Esbern Skovgaard. Det bliver en meget interessant "samtale". I efteråret er jeg også - som vanen tro - på Filosoffen med en solo.

KOMMENDE UDSTILLINGER:

06.01.2024 - 21.01.2024 CMA (Copenhagen Miniature Art) 2024. Galleri Nybro, Sankt Peders Stræde 21A, 1453 København K. 
 
11.01.2024 - 11.02.2024 Sirener og Sirenesang, (K2), Annaborg, Hillerød Kunstforening
 
29.04.2024 - 12.05.2024 Galleri NYBRO 35. års fødselsdagsudstilling. Galleri Nybro, Sankt Peders Stræde 21A, 1453 København K. 
 
16.09.2024 - 29.09.2024 TREKLØVER: Helle Rask Crawford, Esbern Skovgaard, og Knud Larn, i Galleri Nybro, Sankt Peders Stræde 21A, 1453 København K.
 
30.09.2024 - 13.10.2024 KULTURNAT / fælles efterårsudstilling, Galleri Nybro, Sankt Peders Stræde 21A, 1453 København K. 
 
11.10.2024 - 20.10.2024 AFTRYK, (K2), Kirkehavegaard, Allerød Kunstforening.
 
21.10.2024 - 03.11.2024 Ragnarok i Odense. Solo på Filosoffen, Filosofgangen 30, 5000 Odense C.
 
26.10.2024 - 27.10.2024 Kirke- & Kunstvandring Østerbro 2024. Udsmykning i Lundehus Kirke.
 
09.12.2024 - 22.12. 2024 Sankt Peders Jul 2. Galleri Nybro, Sankt Peders Stræde 21A, 1453 København K. 

Hvad kritikerne skriver...

 ”Med sikker hånd udtrykker maleren Knud Larn pertentlige, naivistiske malerier med symboler og strejf af dukketeater med synlige snore og tegneseriestreger. Opmærksomheden vækkes. Alvor og humor giver stof til eftertanke.”
 
Kunstavisen
 
"Knud Larns billeder indeholder en barnlig glæde, og der arbejdes seriøst med den bibelske fortælling i de nærmest freskoagtige motiver."
 
 Magasinet KUNST
 
"Det første, der slår én foran et LARN maleri, er hvor anderledes dette er. Hvad enten man er til et figurativt maleri, til abstrakte farveflader, eller til små naivistiske fortællinger, er vi her et helt andet sted. Denne anderledeshed er en bemærkelsesværdig kvalitet i samtiden. Man stopper op og reagerer ved dette uventede møde."
Kunstårbogen 101 Kunstnere
 
 
"Der sker forunderlige ting i dine billeder - vi ser mennesker der er optaget af noget forunderligt uden for dem selv - ansigterne er glade og åbne for det gådefulde som møder dem. [...] Således er Gud eller det numinøse - det hellige - på spil i dine billeder. [...].Jeg synes dine billeder åbner en etage over dette liv. Gør livet større, bringer glæde ind i livet ved at vi kan leve os ind i de mennesker på billederne og deres sansende møder med en anden virkelighed."
 
Fra Sognepræst Hans-Henrik Ross åbningstale i Humlebæk Kunstforening
 

DE STORE LINJER:

Knud Larn udstiller sine naive malerier, neo-byzantinske ikoner, og legende grafiske tryk i både ind- og udland. Han har løbende udstillinger i alle de nordiske lande, i England og Frankrig, i  Benelux-landene, i Tyskland, og i Polen. Men han har også udstillet adskillige gange i USA, på Cuba, og i Israel. 
 
I 2019 skabte og (med)arrangerde Knud Larn CMA 2020 - Copenhagen Miniature Art 2020. En årlig censureret vinterudstilling for miniaturekunst i København. Mere info her: www.galleri-nybro.dk/cma2020
 
Knud Larn har siden udsmykningen af Ramets nye klosterkirke i Alba Julia (RO) under Grigore Popescu i 1991 undervist en lang række danske ikonmalere i de ortodokse ikontypers teologi, geografi, og historie. Han har desuden studeret under mestre som Aiden Hart (UK), Peter Murphy (UK), Igumen Vladimir Lysak (FI/CA), og Daniel Neculae (RO/BE). Samt har fulgt online undervisning hos Julia Hayes, Ian Knowles, og Søster Petra Clare. Han udstiller nu også egne ikoner på de årlige solo-udstillinger.

Knud Larn lærte grundlæggende grafiske teknikker på Fyns Grafiske Værksted (hos Esbern Skovgaard) fra 2013-2015 og har siden da haft en løbende egenproduktion af grafiske blade.
 
Knud Larn stiftede i 2012 Kunstnersammenslutningen K2, og var formand fra 2012 til 2017. Han udstiller fortsat med gruppen et par gange om året. 

Knud Larn blev medlem af Galleri Nybro i 2010 og har siden 2012 siddet i bestyrelsen, siden 2020 som formand. Han har en årlig solo udstilling i galleriet, samt deltager ofte på fællesudstillingerne.
 
Knud Larn var med i kredsen omkring grundlæggelsen af Galleri Emmaus i 2003, og var desuden indtil 2010 med i bestyrelsen af Emmaus-Fonden bag ved galleriet. Han er fortsat tilknyttet galleriet.
 
Knud Larn studerede byzantisk freskomaleri under Grigore Popescu, Bukarest, Rumænien, i 1991. 
 
Knud Larn er elev af maleren Stig Weye, Nysted 1987-1990.
 
 
 
Knud Larn | Reerslevvej 34, 2640 Hedehusene - Danmark | Tlf.: 26 27 25 89 | knudlarn@hotmail.com